fbpx

Ny købmand i Løvbjerg

Jul og nytår var kun lige fejret og overstået – så skulle Troels Ji Holmegaard starte på sit nye arbejde i Løvbjerg i Tarup Center den 2. januar 2022.

Vi sidder i kontoret helt inde bag vinafdeling bagerst i Løvbjerg til en snak med Troels, som kommer fra en længere karriere hos Coop.

– Det er noget helt andet. Det er nyt og spændende og et stort hus. Løvbjerg er en rigtig købmandsforretning, det er tilbage til rødderne og ægte købmandskab. Her er ingen ”fine fornemmelser”, og det er meget tiltalende fortæller Troels Holmegaard om arbejdspladsen Løvbjerg.     

– Her i denne butik er der en rigtig god kultur med nogle virkelig dedikerede medarbejdere, der har en stor viden og erfaring. Jeg har også hilst på en masse søde og fantastiske kunder, loyale stamkunder, der gerne ville hilse på giraffen. Det er rigtigt dejligt, tilsammen giver det en sindssyg god kultur og stemning.

Forgængeren Ulrik Rasmussen var virkelig en vin- og portvins entusiast med stor viden på området. De gode råd, skal kunderne dog ikke undvære…

– jeg ved da en hel del om vine, har arbejdet med det i mange år og har også min egen private vinklub. Mit største problem er at nå at smage på hele det store sortiment, men et godt råd kan jeg altid give, siger Troels muntert.

Karriere hos Coop

– jeg har været i Coop i 15 år, de seneste 7 år som brugsuddeler. Jeg har arbejdet i Kvickly i Dalum, på Skibhusvej, i Rosengårdscentret, i Vejle, i Middelfart og på Grønland. Jeg kom hjem efter 3 år i Grønland sidste sommer, hvor jeg deltog i opbygningen af en butik i Middelfart til en Coop 365 butik. Her blev jeg kontaktet om stillingen i Tarup Center, og det er første gang, jeg er ansat i en Løvbjerg. Det er selvfølgelig anderledes, men begge steder handler det om glade kunder og god drift.

Løvbjerg Tarup er en af de største Løvbjerg butikker og placeringen i Tarup Center anser Troels som et plus;

– jeg kender selvfølgelig Tarup Center selvom det ikke er placeret naturligt i forhold til min bopæl – det er noget vi vælger at tage til, og det har vi gjort ofte. Centret har noget lokal nærhed over sig, som passer rigtig godt til værdierne i Løvbjerg. Og så er her en god kundestrøm, der kommer virkelig mange igennem.
Jeg glæder mig meget til at lande og til at arbejde fremad, men tager det stille og roligt med forandringer.

Odensedreng og OB-fan

Troels Holmegaard bor i Dyrup med sin hustru og deres to drenge. Begge drenge er selvfølgelig også OB-fans. Den ældste spiller fodbold i Sanderum, hvor hans far også er træner. Den yngste er bidt af Hockey.

Troels Ji Holmegaard er 39 år gammel.

Vi ønsker Troels velkommen i Tarup Center.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Udskriv

Gå ikke glip af nyt fra Tarup Center

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om aktiviteter og tilbud i din indbakke

AKtiviteter i Tarup Center

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fødslesdagstilbud

SUMMER NEWS I TARUP CENTER

DET SKER I TARUP CENTER

Tarup Centers Julebageri

25. nov.-23. dec. 2024

Kom og vær med, når vi bager for 31. år i træk.

Mød julemanden

1.-23. december

Kom og mød den rare julemand og nissepigen alle weekender i december

Mød Langøre i december

1.-23. december

Se her hvornår du kan møde en juleglad Langøre i december.

Juleekspressen

15. november-27. december

Spil med, når Juleekspressen ruller igen. En digital julekonkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier.

Lucia

8. december

Kom og oplev et smukt og stemningsfuldt Lucia-optog

Julens åbningstider

December 2024

Se hvornår vi holder åben i julen.

Julens Hits

5.-24. december

Find inspiration til julens fester og gaver

Nyt på bloggen

Tarup Center har fået en genbrugsbutik

3. april 2024

TAK - genbrug med hjertet

Harald Nyborg bliver en del af TARUP CENTER

18. april 2023

20-års jubilæum
Trend of Hair Tarup Center

30. marts 2023
Butikker
0
Spisesteder
0
Puslesteder
0
P-pladser
0