fbpx

CenterKiosken – meget mere end en kiosk

- spørg bare de mange faste kunder

Siden 1968, hvor Tarup Center blev indviet, har CenterKiosken kun haft tre forskellige indehavere. I 1998 overtog brødrene Ali og Qasim Ahmad kiosken, og på et tidspunkt drev de en tilsvarende kiosk i Rosengårdscentret. Det blev dog lidt for meget i længden, og de valgte at fortsætte udelukkende med kiosken i deres private lokalområde Tarup.

Sammen har de to brødre drevet CenterKiosken i 23 år frem til 1. april i år. Her valgte Ali, at det var blevet tid for ham at foretage sig noget andet.

Qasim er nu alene om at fungere som daglig leder i butikken, og syntes der er rigtig meget at se til nu, hvor Ali har valgt at stoppe. Han er savnet af alle.

En truet branche

Det var en typisk kiosk med tobak, blade og lotto som Ali og Qasim overtog, og de har ikke ændret så meget i konceptet. Tiden har til gengæld gjort nogle store justeringer nødvendig.

– Vi har hele tiden været forudseende og sørget for at følge med udviklingen. I kioskbranchen er det vigtigt at være kreativ og tænke nyt ind i sortimentet, ellers overlever man ikke. Alle produkter er truet af regler og restriktioner. Med hele lovgivningen omkring tobak, er det umuligt at drive forretning alene med det produkt. Der er hele tiden prisstigninger, varerne skal skjules og vi må ikke markedsføre produkterne. Også spil som lotto og tips samt slik og blade er udfordret, da det hele i dag ligger mange andre steder end i kioskerne, og spil foregår efterhånden online, fortæller Qasim.

I kioskbranchen er det vigtigt at være kreativ og tænke nyt ind i sortimentet, ellers overlever man ikke.

Qasim Ahmad

Netshop

Alligevel kan du finde et utroligt stort og bredt udvalg i tobak, piber og tilbehør i CenterKiosken, hvad mange faste og loyale kunder nyder godt af. Det store udvalg går igen på netshoppen pipeonline.dk, hvor der sælges tobak til hele landet. Og nethandlen er stigende.

– Vi er kendt for at have et stort udvalg, altid friske varer, god service og hurtig ekspedition. Vores kunder kommer igen og igen og det er jo dejligt. Vi er en tobak specialiseret butik, som er i stand til at vejlede og rådgive kunderne.


Blade og spil

Også salget af blade og spil er udfordret af konkurrence. Alligevel klarer begge dele sig godt i CenterKiosken. Faktisk ligger kiosken i top-10 blandt Danske Spils udbydere. Og det er ikke så ringe, når de nærmeste udfordrer er store butikker som Bilka og Føtex.

– Vi har formået at holde på blade og magasiner, hvor vi har et stort udvalg og det vi ikke har, ja det skaffer vi. Også her gør vi noget ekstra for at yde en god service, vi lægger for eksempel blade til side uden binding. Det er en stor succes, for ofte ved kunderne ikke, hvornår deres magasin udkommer. Vi lægger det til side og sender en sms, at nu er det her.

0I et sidelokale til kiosken finder man et lokale med spillemaskiner. Men de største spil er dem fra Danske Spil og Cash Point.

– Det er et krav, at alle vores ansatte gennemgår et kursusforløb i Danske spil. Det er vigtigt, at alle er uddannet og kan hjælpe kunderne, hvis der opstår fejl eller spørgsmål. Og kunderne kører gerne langt for at få den rigtige hjælp i stedet for at købe hos det lokale supermarked. Efterhånden har vi fået så nære relationer, at vi også hjælper kunderne med alt muligt andet for eksempel omkring digitaliseringen. Det er tillid og vi stoler på hinanden.


Milliongevinster

– De første mange år havde vi ingen store vindere i lotto, kun små. Ali og jeg kiggede på hinanden og tænkte, hvad sker der? Det kunne jo ikke passe, når vi havde en stor markedsandel. Men så lige pludselig kom vinderne. Her i starten af juni havde vi en glad vinder af 3,5 million kr. Vi har også haft præmier på 1, 11 og 20 millioner kr. Det rygte spredes, og nu vil alle spille her, siger Qasim glad.

Der er altid professionel hjælp at hente når man skal spille

Nye produktområder

CenterKiosken tilbyder flere produkter i tråd med tanken om konstant fornyelse og nytænkning. I butikken finder du et pænt udvalg af håndkøbsmedicin, der er vand og drikke på køl, Coffee to Go og økologiske juicer fra Biogan.

– BONCOCA er et nyt chokolademærke vi lige har taget ind i sortimentet. Det er kvalitet til gode priser og taler godt ind i efterspørgslen. Vi vil også kunne tilbyde gavekurve og følge sæsonen med påskeæg, juleknas med mere.


Kunderne og service

Familien bag CenterKiosken er glade for at ligge ved hovedindgangen i Tarup Center og for de mange kunder, der hver dag besøger centret.

– Kunderne er gode til at støtte og handle lokalt. Det har vi stor respekt for, og vi er også taknemmelige. Der kommer også mange forbi kiosken dagligt bare for lidt socialt samvær, og det leverer vi også gerne, afslutter Qasim.

Baggrund

Forældrene Ahmad kom til Danmark fra Pakistan i 70’erne, hvor Danmark søgte udenlandsk arbejdskraft til de store arbejdspladser som Thrige, Haustrup og Lindø.

Ali, Qasim og deres søskende er født og opvokset i Danmark. På et tidspunkt flyttede forældrene til København og Ali flyttede med for at studere i hovedstaden. Qasim rejste til London for at læse international markedsføring, som han dog ikke fik gjort færdigt – til sin store ærgrelse.

Brødrene overtog CenterKiosken, og tænkte det egentlig kun som et springbræt indtil de skulle videre. Men så blev de begge gift og stiftede familier, købte hus og så blev de hængende. De har begge hver tre børn, som alle har gået på Pårup skole og spillet fodbold lokalt. I hjemmene dyrkes den danske kultur og børnene taler faktisk kun dansk.

Efter moderens død, valgte deres far at vende hjem til Pakistan og sine søskende.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Udskriv

Gå ikke glip af nyt fra Tarup Center

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om aktiviteter og tilbud i din indbakke

AKtiviteter i Tarup Center

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fødslesdagstilbud

SUMMER NEWS I TARUP CENTER

DET SKER I TARUP CENTER

Tarup Centers Julebageri

25. nov.-23. dec. 2024

Kom og vær med, når vi bager for 31. år i træk.

Mød julemanden

1.-23. december

Kom og mød den rare julemand og nissepigen alle weekender i december

Mød Langøre i december

1.-23. december

Se her hvornår du kan møde en juleglad Langøre i december.

Juleekspressen

15. november-27. december

Spil med, når Juleekspressen ruller igen. En digital julekonkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier.

Julens åbningstider

December 2024

Se hvornår vi holder åben i julen.

Julens Hits

5.-24. december

Find inspiration til julens fester og gaver

Winter Sale

27. december - 2. februar

Kom til vinterudsalg i Tarup Center

Nyt på bloggen

Tarup Center har fået en genbrugsbutik

3. april 2024

TAK - genbrug med hjertet

Harald Nyborg bliver en del af TARUP CENTER

18. april 2023

20-års jubilæum
Trend of Hair Tarup Center

30. marts 2023
Butikker
0
Spisesteder
0
Puslesteder
0
P-pladser
0