fbpx

Butiksinterview med Slagter Theilgaard

Danmark lukkede ned – Slagter Theilgaard lukkede op. Slagter Theilgaard var en af de få butikker, der måtte holde åbent, mens corona lukkede Danmark ned.


Tak fordi du handler lokalt

Efter nedlukningen i marts ventede alle butikker i Tarup Center spændt på en genåbning. Endelig kom dagen, 11. maj, hvor hele centret igen var åbent. Indtil da var kun otte butikker åbne.

Alligevel holdt mange fast i at klare hverdagens indkøb i Tarup Center. Det er vi utroligt glade for – det har betydet rigtig meget! Derfor vil vi gerne sige en kæmpe til dig, der har besøgt os: TAK, fordi du handler lokalt.


Danmark lukkede ned – Slagter Theilgaard lukkede op

Slagter Theilgaard var en af de få butikker, der måtte holde åbent, mens corona lukkede Danmark ned.

– Vi fik en mail ved midnatstid, hvor der stod, at centret ville holde åbent for os få tilladte brancher. Lige først vidste vi ikke, hvilket ben vi skulle stå på. Hvordan ville det blive? Ville der komme kunder? Men det skal jeg love for, at der ville, fortæller Ole, der er butikschef i Slagter Theilgaard.

– Dagen efter væltede det ind med kunder, der købte stort ind. Den første dag var lidt forvirrende med alle de nye regler om afstand, max 5 kunder i butikken og håndsprit. Men alle var hurtige til at lære det nye, siger Ole.

Stort indkøb til hverdag og hygge

Slagter Theilgaard havde færre besøg i butikken end normalt, men kunderne købte til gengæld større ind.

– Mange begyndte at tænke lidt længere frem i ugen og planlagde deres indkøb mere. De købte stort ind til hverdagsmad, weekendhygge, grillaftener og påsken. Med alt andet lukket fik vi brug for at forkæle os selv og hinanden med god mad derhjemme, fortæller Ole.

Vi har nogle rigtig gode og loyale kunder, der har holdt gang i butikken

Ole Sørensen
Butikschef

Nye kunder fandt os online

I den første uge havde slagteren kortere åbningstider. Men de fandt hurtigt ud af, at der var kunder nok til at holde åbent som normalt. Det gav også mulighed for at handle mere spredt over dagen.

– Vi har nogle rigtig gode og loyale kunder, der har holdt gang i butikken. Det er vi simpelthen så dybt taknemmelige for. Ikke mindst fordi de er blevet ved at komme hos os gennem alle de otte uger, siger Ole. De har endda fået nye kunder.

– Flere har fundet os online. Her har de samtidig opdaget, at det er nemt at bestille varer hjemmefra i vores webshop og så bare vælge et tidspunkt at afhente i butikken. På den måde kan man sidde i ro og mag derhjemme, og vi kan have bestillingen klar til afhentning inden for 1,5 time.

Kunderne holdt liv i os

– Uanset hvad, så kan vi kun sige: Tak til jer kunder, fordi I har været så loyale! Det er jer, der har holdt os i gang. Kæmpe tak for, at I har handlet lokalt hos os, siger Ole, der nyder, at der igen er kommet liv i hele Tarup Center med alle butikker åbent.

– Der har været lidt stille hernede i hjørnet, så det er dejligt, at der igen er kommet kunder i hele centret. Også dem der er her for at købe sko, tøj og har andre ærinder – og så kommer i tanke om, at de lige skal have noget med hjem til aftensmad, siger Ole.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på print
Udskriv

Gå ikke glip af nyt fra Tarup Center

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om aktiviteter og tilbud i din indbakke

AKtiviteter i Tarup Center

Julens åbningstider

1. december – 31. december

Vi har udvidede åbningstider i julemåneden. Klik her og se hvilke dage det drejer sig om.

Henning & Julekaninen

28. november-20. december

Kom og oplev Henning & Julekaninen - et magisk møde der får julestemningen og humørbarometret til at stige

Mød Julemanden

28. november-20. december

Mød JULEMANDEN der deler godter ud