fbpx

Butiksinterview med Butik Lili

Det har været dejligt at åbne igen for Butik Lilli i Tarup Center. Kunderne er tilbage og har ventet tålmodigt under coronalukningen.

Dejligt kunderne er tilbage

Det har været dejligt at åbne igen for Butik Lilli i Tarup Center. Kunderne er tilbage og har ventet tålmodigt under coronalukningen.

– Vores trofaste kunder er tilbage. Og det er rigtigt dejligt. De siger godt nok, at de er sure på mig, fordi vi har haft lukket, smiler Lili, der er indehaver af Butik Lili i Tarup Center.

– De har kunnet se mig herinde bag vinduerne i butikken indimellem og har haft lyst til at banke på.

Men de tøjtrængende kunder har måttet væbne sig med tålmodighed. Det har Lili også.

Ventetiden og lukketiden har været slem. Det er aldrig set i historien, at man har skullet lukke på den her måde.

Lili

Lukketiden mindede om en krigstid

Ventetiden og lukketiden har været slem. Det er aldrig set i historien, at man har skullet lukke på den her måde.

– Jeg kalder det for krigen uden bomber, for det har været lige så svært som i en krigstid. I starten troede jeg, at lukningen ville vare 14 dage – og så skulle det jo nok gå.

– Katastrofens omfang går først op for mig lidt hen ad vejen – efterhånden som ugerne skrider frem. Jeg tænkte hele tiden, at nu må vi nok snart åbne igen. Men det varede næsten to måneder, siger Lili.

Økonomisk er butik Lili gået glip af en stor omsætning, som ikke kommer tilbage.

– I en tøjbutik som min, er det i marts, april og maj måned, vi skal tjene vores penge. Og så igen i september og oktober. Da vi lukker, skulle vi have haft gang i vores højsæson, forklarer hun.

Kender sine kunder gennem 40 år

Lili har drevet forretningen siden 2005, hvor hun overtog den daværende Kretzschmar. Her var hun ansat i mange år forinden.

– Jeg har været i butikken i 40 år, så jeg kender mine kunder rigtig godt. Det har heldigvis været positivt at åbne igen. Dagene har været på niveau med de tilsvarende dage sidste år. Jeg siger tak til mine tålmodige kunder. Åbningen er gået fint, og kunderne passer godt på sig selv, siger Lili.

Hverdagstøjet før festtøjet

I første omgang har det været hverdagstøjet, de lange bukser, praktiske vindjakker og i det hele taget det fornuftige basistøj, kunderne har manglet.

Kjolerne og det finere tøj til fester, rejser, middage og teaterture har der ikke været brug for, mens vi tussede rundt derhjemme og i haven. Mange har tilmed arbejdet hjemmefra.

Men det bliver der måske behov for nu, hvor vi igen må gå på restaurant, cafe, job, i biografen og i teatret. Det lysner nok også for festtøjet, når de mange udskudte begivenheder skal holdes senere på året.

Sommerturen går til Tarup Center

– Hvem ved, måske holder mange endda deres sommerferie lokalt i år, og så kan de tage en tur i centret. Vi håber i hvert fald, at vores gode kunder ikke rejser for langt væk. Det vil give anledning til, at de handler hos os hen over sommeren.

– Vi er et center, man bruger til hverdag. Vi er ikke båret af turister. Jeg tror, at mange synes, at det er hyggeligt, at vi er det her lokale center. Vi hører, at folk gerne vil støtte os. Så håber jeg bare, at de ikke skal spare alt for meget. Vi skal have vores lille land i gang igen, siger Lili.


Facebook
Twitter
LinkedIn
Udskriv

Gå ikke glip af nyt fra Tarup Center

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om aktiviteter og tilbud i din indbakke

AKtiviteter i Tarup Center

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fødslesdagstilbud

SUMMER NEWS I TARUP CENTER

DET SKER I TARUP CENTER

Tarup Centers Julebageri

25. nov.-23. dec. 2024

Kom og vær med, når vi bager for 31. år i træk.

Mød julemanden

1.-23. december

Kom og mød den rare julemand og nissepigen alle weekender i december

Mød Langøre i december

1.-23. december

Se her hvornår du kan møde en juleglad Langøre i december.

Juleekspressen

15. november-27. december

Spil med, når Juleekspressen ruller igen. En digital julekonkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier.

Lucia

8. december

Kom og oplev et smukt og stemningsfuldt Lucia-optog

Julens åbningstider

December 2024

Se hvornår vi holder åben i julen.

Julens Hits

5.-24. december

Find inspiration til julens fester og gaver

Nyt på bloggen

Tarup Center har fået en genbrugsbutik

3. april 2024

TAK - genbrug med hjertet

Harald Nyborg bliver en del af TARUP CENTER

18. april 2023

20-års jubilæum
Trend of Hair Tarup Center

30. marts 2023
Butikker
0
Spisesteder
0
Puslesteder
0
P-pladser
0