I 2020 har vi haft fornøjelsen af at åbne hele fire nye butikker og en shop-in-shop. Det er vi enormt stolte af. Vi arbejder hele tiden på at forny os med inspirerende koncepter og butikker. Med Hobbii, Brdr. Simonsen, Big & Tall, Den Nye Strøgbutik og Café Victoria – ja, så har Tarup Center fået endnu mere at byde på.
Den Nye Strøgbutik
Den Nye Strøgbutik har dametøj i store størrelser, men favner faktisk ret bredt med størrelser fra 36-58. De fører blandt andet mærkerne Ze-Ze, New Fashion, Signature, Peppercorn og B-Young i str. 36-46 samt Zhenzi, Cassiopeia, No1ByOx, Zoey og Ciso i str. 42-58. De fører også et stort udvalg af bukser fra LauRie.
Brdr. Simonsen
I Brdr. Simonsen finder du herretøj helt op i størrelse 6XL til både hverdag, arbejde og fest. Oven i købet til fine priser. Butikschef Stig er vokset op nær Tarup, så det er en særlig følelse for ham at åbne i Tarup Center. Butikken fører bl.a. Pre End, Jeff, Indicode, Blend, Only & Sons og Brdr. Simonsens eget Vintage Polo Club.
Big & Tall
Big & Tall hos Din Tøjmand er et nyt shop-in-shop-koncept for rigtige mænd, der har brug for ekstra store størrelser. Du finder Big & Tall i kælderen under Din Tøjmand. Hernede gemmer sig et stort udvalg af lækkert moderigtigt herretøj helt op til størrelse 6XL. Kom i kælderen og bliv klædt godt på.
Hobbii
Hobbii var den første af de nye butikker, der slog dørene op. Det skete i maj. Hobbii er en one-stop-shop for alle garnelskere. De har vel nok Danmarks største udvalg i garn og alt, hvad du skal bruge til dit næste strikke- eller hækleprojekt. Butikschef Marlene & Co er altid klar til at hjælpe dig med garn og strikkeudstyr.
Café Victoria
Ægteparret Vivi og Tim står bag Café Victoria, som også ligger ved Langesø Golf og i Rosengårdcentret. Café Victoria er café, restaurant og steakhouse i ét. De lægger stor vægt på lækker mad, høj kvalitet og god service. Du kan nyde brunch, burger, pasta, salat, sandwich, børnemenuer og møre, saftige bøffer.