Jordbærfestival

Fra 25. juni til 1. juli

Tarup Center åbner dørene for den første Jordbær festival i Odense. Hele ugen vil centret dufte af søde jordbær og der bydes på smagsprøver, demonstrationer, konkurrencer og events.

 

Mini-workshops for børn

Alle hverdage kl. 16-18 og lørdag kl. 11-14

De søde centerpiger står klar til at hjælpe børnene med at skabe fantasifulde figurer lavet af frugt – og selvfølgelig især jordbær. Hver dag har sin egen figur som alle børn laver – og der bliver rig lejlighed til at småspise af de sunde sager. De færdige figurer pakkes så børnene kan få dem med hjem.

 

Jordbærkagebagedyst for voksne

Søndag 1. juli

OBS: Tilmelding for deltagelse senest onsdag 27. juni

Ugen kulminerer i den store Jordbærkagebagedyst, hvor alle, der har mod på bagningens kunst, kan aflevere en kage med opskrift søndag den 1. juli kl. 9-9.30. Kagen skal selvfølgelig indeholde jordbær og man skal regne med hård konkurrence fra mange bageglade fynboer.

Kagerne bedømmes af dommerpanelet som består af Rosa fra Den Store Bagedyst, konditor Chalotte From Sveistrup fra Bæk´s Konditori samt kok og chocolatier Lars Knudsen fra Restaurant Skovbakken. Der vurderes på udseende, konsistens og smag.

Kl. 12 kåres tre vindere, der alle kan se frem til flotte præmier. Førstepræmien er et gavekort på 3000 kr. til Tarup Centers butikker.

Kl. 12.15-13.30 vil det være muligt at hilse på Rosa, få autograf… og måske tage en selfie.

 



Program, Store Torv

Kl. 9.00-9.30 Kagerne afleveres og sættes på køl frem til voteringen

Kl. 11.00-11.45 Kagerne bedømmes af de tre dommere

Kl. 11.45-12.00 Dommerne voterer

Kl. 12.00-12.15 Vinderne kåres

Kl. 12.15-13.30 Hils på Rosa – få autograf, selfie, en frisk bemærkning m.m.


Alle dommere vil være til stede, så mon ikke der også vil være mulighed for at få et godt bagetip med hjem

 

Regler for deltagelse 

Tilmelding for deltagelse i jordbærkagebagedysten skal ske senest onsdag 27. juni på mail: konkurrence@tarupcenter.dk , husk at oplyse navn og telefonnummer i mailen…

Kager, hvor hovedingrediensen er Jordbær afleveres på Store Torv kl. 9-9.30.

Kagerne skal leveres på et engangsfad, som man ikke får returneret.

Sammen med kagen afleveres opskriften, som vi forbeholder os ret til at dele/offentliggøre, hvis kagen bliver blandt de tre vindere. Ligeledes forbeholder vi os ret til at sætte vinderkagen i produktion.

Alle kager sættes på køl frem til voteringen.

Ved afleveringen udleveres et nummer, som følger din kage hele vejen gennem votering og kåring.

Du skal være til stede ved kåringen kl. 12.00 for at kunne vinde.

Vinderne vil blive fotograferet, og vi forbeholder os ret til at dele billederne på sociale medier, i pressen m.m.

• Vejen til nemmere shopping • 600 gratis p-pladser •